Kronisk nyresygdom hos katte
Kronisk nyresygdom, eller CKD, er en tilstand, der medfører langsigtede skader på nyrerne. Selv om tilstanden i starten ikke medfører betydelig sygdom, udvikler den sig løbende frem til et punkt, hvor normal nyrefunktion ophører og medfører manglende evne til at udskille affaldsprodukter fra kroppen, samt tab af andre funktioner.
Når først nyreskader er opstået, har nyreskader svært ved at reparere sig selv. Når over 66-75 % af nyrefunktionen er gået tabt, vil man se kliniske tegn på nyrelidelse.
Kronisk nyresygdom ses almindeligvis hos ældre katte og påvirker op til 80 % af ældre dyr (dem i alderen 11 år og derover).
Hvad gør nyrerne?
Selv om nyrerne spiller en central rolle i filtrering af blod og eliminering af toksiner (giftstoffer) og affaldsprodukter gennem urinen, har nyrerne også mange andre vigtige roller, som f.eks.:
- Opretholde vandbalancen ved at koncentrere eller fortynde urinen
- Opretholde elektrolytkoncentrationer og blodets pH
- Opretholde blodtrykket inden for normale grænser
- Producere vigtige hormoner.
Med så mange vigtige funktioner er det let at forstå, hvorfor nyresygdom i så høj grad påvirker mange af kroppens funktioner og medfører en række kliniske tegn.
Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom hos katte?
Når nyrefunktionen er nedsat ved kronisk nyresygdom, mister nyrerne evnen til at koncentrere urinen korrekt. Det medfører, at katte producerer en større mængde mere fortyndet urin (og de vil normalt tisse oftere). Katte kompenserer normalt for dette vandtab ved at drikke mere.
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan du også opleve:
- Dårlig appetit og vægttab
- Sløvhed og svaghed
- Opkastning
- Usoigneret pels
- Dårlig ånde og sår i munden.
Forhøjet blodtryk, blodmangel og elektrolytubalancer er også almindelige virkninger af CKD, der kan påvises med særlige diagnostiske tests.
Hvad forårsager kronisk nyresygdom hos katte?
De underliggende årsager til kronisk nyresygdom er ofte ukendte. Katte er særligt modtagelige for denne sygdom, og i mange tilfælde menes det, at flere faktorer kan forårsage nyreskader, der udvikler sig over tid. På det tidspunkt, hvor kronisk nyresygdom diagnosticeres, kan de oprindelige årsager til skaden dog for længst være forsvundet, så nyrerne kun viser tegn på arvæv og ardannelse fra tidligere skader.
Hos nogle katte kan det være muligt at identificere specifikke sygdomme, der har ført til kronisk nyresygdom, såsom:
- Urinvejsblokering
- Forgiftningsskade (fra gift som f.eks. frostvæske)
- Nyrekræft
- Infektioner i nyrerne
- Polycystiske nyrer (normalt en arvelig sygdom)
Hvilke katte er i risiko for at udvikle kronisk nyresygdom?
På grund af karakteren af kronisk nyresygdom, er katte over syv år mere tilbøjelige til at udvikle sygdom end yngre katte.
Visse sygdomme kan også øge risikoen for at udvikle kronisk nyresygdom, da de kan forårsage nyreskader eller påvirke nyrefunktionen. Disse omfatter visse hjerteproblemer, hyperthyroidisme (forhøjet stofskifte), eller alt, hvad der forårsager akut skade på nyrerne. Da polycystisk nyresygdom normalt er en arvelig sygdom, vil racer, der er i risikozonen for denne tilstand være mere tilbøjelige til at udvikle kronisk nyresygdom.
Hvordan diagnosticeres kronisk nyresygdom?
Din dyrlæge vil normalt gå ud fra en kombination af blod- og urinprøver for at stille en CKD-diagnose. Blodprøver kan påvise stigninger i stoffer, der normalt udskilles af nyrerne (herunder kreatinin, urinstof og SDMA), og en samtidig analyse af urin kan vise en uhensigtsmæssig lav koncentration.
CKD (kronisk nyresygdom) kan undertiden diagnosticeres ved et rutinebesøg hos dyrlægen, men diagnosticeres oftest på senere stadier, hvor tegn på sygdom allerede er blevet bemærket.
Når sygdommen er diagnosticeret, anbefales det normalt at tage andre prøver, herunder måling af blodtryk, kontrol af proteinkoncentrationer i urinen og måske diagnostisk billeddannelse (ultralyd eller røntgen for at se på nyrerne) eller prøver for smitsomme sygdomme for at forsøge at vurdere potentielle årsager, komplikationer, prognose og behandlingsmuligheder.
Hvad er stadierne i kronisk nyresygdom?
Efter at diagnosen er stillet, vil dyrlægen normalt anbefale yderligere blodprøver (og muligvis urinprøver) samt måling af din kats blodtryk for at få et fuldstændigere billede af, hvor fremskreden sygdommen er, og hvilke komplikationer der er til stede. Dette kaldes "stadieinddeling" af sygdommen.
Stadieinddeling gør det også muligt for dyrlægen bedre at forstå omfanget af din kats sygdom, så han/hun kan anbefale en passende behandlingsplan. Det er også meget nyttigt at have disse oplysninger som hjælp til at overvåge din kats behandling og se eventuelle fremskridt.
Kronisk nyresygdom er opdelt i fire stadier, hvor stadie 1 er det mindst alvorlige og stadie 4 er det mest fremskredne. Stadierne er baseret på resultater af blodprøver (især ser man på kreatinin eller SDMA) med underinddeling i stadier baseret på andre fund (som f.eks. blodtryk og proteinkoncentration i urinen).
Behandling af kronisk nyresygdom
Desværre er det meget sjældent muligt at helbrede kronisk nyresygdom, og nyrefunktionen forringes generelt over tid (selv om det ikke altid er tilfældet). Formålet med behandlingen er at forsinke udviklingen af sygdommen så meget som muligt og så vidt muligt opretholde din kats livskvalitet.
Behandling med henblik på at støtte katte med kronisk nyresygdom inkluderer ofte en kombination af følgende strategier:
- Nyrediæt - som kan spille en afgørende rolle for at støtte nyrefunktionen
- Væskeindtag - det er vigtigt at sikre katten får nok væske og ikke bliver dehydreret
- Behandling af komplikationer som forhøjet blodtryk og blodmangel
- Der kan være behov for mere intensiv behandling, efterhånden som sygdommen skrider frem.
Over tid skal din kats behandling justeres. Regelmæssig overvågning er en meget vigtig del af håndteringen af kronisk nyresygdom, og hyppigheden af dyrlægebesøg vil variere afhængigt af, hvordan din kat reagerer på behandlingen og sygdomsstadiet.